Sådan får du trænet i vinterhalvåret

Har du også svært ved at finde motivationen til at bevæge dig, når mørket falder på, og kulden kommer snigende i vinterhalvåret? Du er langt fra den eneste! Det kan nemlig være rigtig svært at finde motivationen til at begive sig ud det kolde vejr, og det kan også være sværere at komme afsted til træning om aftenen på grund af mørket.

Læs med i denne artikel og hør mere om, hvordan du sørger for at få trænet i vinterhalvåret!

Meld dig på faste ugentlige hold

Hvis du har svært at hive dig selv op af sofaen og komme afsted til træningen, kan det være en god idé at skabe noget struktur over din træning. På denne måde ved du, hvilke dage på ugen, du skal træne, og hvilke dage, du kan slappe af. Dette medfører også, at du faktisk bedre kan slappe af med god samvittighed på dine afslapningsdage, fordi du ved, at du får trænet andre dage.

Én måde, hvorpå du kan skabe mere struktur over din træning, er ved at melde dig på faste ugentlige hold. Hvis du er tilmeldt holdtræning, kan det være nemmere at motivere dig selv til at komme afsted. Det kan også være, at du ligefrem har lyst til at gå til en holdsport og derved få et smil på læben i samværet med andre. Hvis du spiller på et sportshold, er der endnu større motivation til at tage afsted. Dit hold kan nemlig ikke undvære dig.

Træn inden solen går ned

Det kan være meget svært at motivere sig selv til at tage ud at løbe, når det er kulsort udenfor. Det kan samtidig også gøre løbe- eller gåturen meget kedeligere, når du ikke kan se den omkringliggende natur.

Hvis du vil være sikker på, at du kan komme afsted til løbeturen, kan det derfor være en god idé at træne, mens det stadig er lyst ude. På denne måde sikrer du dig nemlig også, at du modtager en tilpas mængde sollys på daglig basis. Dette er vigtigt, hvis du vil være godt rustet til at klare vintermånederne, både psykisk og fysisk.